Refusionspolitik
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage fra den dag, du (eller en af dig angiven tredjepart, dog ikke transportøren) får varen i fysisk besiddelse.
For at udøve fortrydelsesretten skal du give os en utvetydig meddelelse om din beslutning om at fortryde (fx via e-mail til hej@moova.baby). Det er tilstrækkeligt, at du sender meddelelsen inden udløbet af fortrydelsesfristen.
Det er ikke tilstrækkeligt at nægte modtagelse uden samtidig at underrette os.
Returnering
Når du har meddelt, at du fortryder, skal varen sendes retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os fortrydelse.
Du betaler selv de direkte udgifter i forbindelse med returneringen. Vi kan tilbyde en returlabel; vælger du den, fratrækker vi vores faktiske returomkostning i din tilbagebetaling. Du bærer risikoen for varen fra levering og under returnering – pak derfor forsvarligt.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på (som ved afprøvning i en fysisk butik).
Manglende original emballage kan i nogle tilfælde udgøre en værdiforringelse. Original emballage er ikke et krav, men anbefales for at minimere risikoen for fradrag.
Tilbagebetaling
Når du fortryder, refunderer vi uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi modtog din fortrydelsesmeddelelse, alle betalinger modtaget fra dig, inkl. standardleveringsomkostningerne (men ikke ekstraomkostninger, hvis du har valgt en dyrere leveringsform end vores standard).
Vi kan tilbageholde refunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret den – alt efter hvad der er tidligst.
Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.
Returneringsadresse
Onlinecargo ApS
Att.: Henrik Kruse
Baldershøj 25, 1.
DK-2635 Ishøj
Danmark
Tlf.: +45 71 99 41 51
E-mail: info@onlinecargo.dk
Returneringer modtages ikke som COD/Collect on Delivery.
